TIP leverer stor Schmitz-ordre. - Padborg 2. November 2020
TIP har leveret 22 nye Schmitz køletrailere til JN Spedition, der blandt andet gør sig inden for temperaturkontrolleret transport og opbevaring af fødevarer.Køletrailerne er med de nyeste energieffektive kølemaskiner fra Thermo King, der sikrer en mere miljøvenlig transport, hvilket er vigtigt for JN Spedition. Henrik Jagd, administrerende direktør i JN Spedition:
- Vi lever af glade og tilfredse kunder, og der har i flere år været et stigende ønske for bæredygtig transport og opbevaring. Vi har netop udvidet vores eksisterende frysehus i Køge med et CO2-venligt køle/fryseanlæg, og kan nu opbevare 26.000 paller i vores to frysehuse i Køge og Herning,...siger han.
- Det har altid været en fornøjelse at se, hvordan vores medarbejdere hver eneste dag sørger for, at kunderne får en god service og leverer stærke transportløsninger, og jeg er stolt af at kunne sige, at vi og vores team har stor fokus på klimaet i alt, hvad vi gør. Vi er derfor også glade for vores samarbejde med TIP, der kan levere det nyeste og bedste udstyr og samtidig har værksteder i hele Skandinavien, der imødekommer vores behov, siger han. /anga.
JN Spedition vælger Ajcon A/S til endnu et klimaambitiøst byggeri.
Først i 2003, så i 2010 og nu, for tredje gang, har JN Spedition valgt Ajcon A/S
som totalentreprenør. Denne gang er opgaven at fordoble JN Speditions køle- og frysekapacitet på lageret i Køge. Sammen sikrer de, at byggeriet bliver det grønneste, der hidtil er set inden for køl og frost. JN Spedition er blandt landets førende speditionsvirksomheder inden for temperaturfølsomt gods.
“Vi bygger med de nyeste teknologier inden for køle- og frysemaskiner. Vi bruger kun en tredjedel af den strøm, vores gamle CO2-anlæg brugte. Alle elpærer er udskiftet med LED, tagpappet kan optage NOx-partikler fra luften, vi har solceller, og vi har indkapslet byggeriet i et klimaskjold, der skal reducere el-forbruget, når vi køler,” siger Ove Søltoft, der tænker klima ind i alle aspekter af sin virksomhed: ”Vi får også lader-standere på parkeringspladsen, hvor vores medarbejdere og gæster kan lade deres el-biler. Og så vil vi ikke have almindeligt græs rundt om byggeriet. I samarbejde med Naturfrednings-foreningen sår vi en speciel type græs og planter, som fremmer biodiversiteten.”
Samarbejde uden ressourcespild. For Ove Søltoft var valget af totalentreprenør ikke vanskeligt. Samarbejdet mellem Ajcon og JN Spedition løfter byggeriet til nye højder. “Vi har valgt Ajcon igen, fordi de har kompetencerne og den know how, der skal til, når vi bygger grønt. Sammen med Ajcon kan vi nå de klimamål, regeringen har sat for 2030 allerede i 2021,” Vi sætter pris på et godt og innovativt samarbejde – uden ressourcespild:
“Ajcon kan tage opgaven hele vejen fra idé til endelig løsning. Og det har stor
værdi. Tiden fra at vi får en ide, til at Ajcon beregner og vurderer, om det kan lade
sig gøre – til at vi udfører den, er meget kort. Vi har ikke plads til mellemled. Det
ville blive en fordyrende tidskrævende hæmsko for os,” siger Ove Søltoft.
Lageret i Køge skal stå færdigt medio 2020.
JN Spedition opfører Skandinaviens grønneste frosthøjlager med fremtidens logistik- og speditionsløsninger!
Byggeriet står klar den 01. juli 2020
Læs mere om byggeriet her:
Læs også:
Tocifret millionbeløb investeret i tiltag, der skal gøre driften af JN Spedition grønnere.